|

Vi hjælper virksomhederne med at tjene penge
Aage Pedersen Værktøj har 31 års erfaring
med at sælge og markedsføre skærende-
og holdende værktøjer til jern- og
maskinindustrien. Dagligt holder vi et
vågent øje med producenter af værktøj og
er up-to-date med den nyeste teknologi. Vi
er et fleksibelt firma, og kan vælge det
værktøj, som vi selv tror på. Det gør vores
leveringsprogram til et af de bedste i
Europa.
Pris på en god handel
Vi har for lang tid siden vinket farvel til
køb og salg i traditionel forstand. Hvor
nogle firmaer måske blot leverer varen og
virksomheden betaler regningen, lægger vi
i stedet vægt på det, vi kalder gammeldags
handel med god samvittighed. For os er
det vigtigt at være 100 % sikre på, at kunden
køber lige præcis det værktøj, der er
det helt rigtige til produktionen. Faktisk
siger vi nej til et salg, hvis vi kan se, at
kunden er ved at gøre et forkert køb.
Olie på fingrene
Vi mener, at det er vigtigt at finde ud af,
hvor virksomheden har brug for vores
hjælp. Aage Pedersen Værktøj vil helt ud
og se produktionen, have olie på fingrene
og tale med de ansatte der dagligt arbejder
med værktøjerne. Det er her vores specialviden
kommer til sin ret. Og det er her at
vi lægger kimen til et fremtidigt samarbejde.
Samarbejde bygger på tillid - en tillid
som vi føler os forpligtet til at leve op til
ved hvert eneste salg til en kunde.
På den måde kan en virksomhed altid
være sikker på at have gjort en fornuftig
investering, når værktøjet er købt hos os.
Vi hjælper virksomheden med at
tjene flere penge!
Med den specialviden der er samlet hos
Aage Pedersen Værktøj, kan vi hjælpe en
virksomhed med at tjene flere penge ved
at finde de svage punkter i produktionsapparatet.
Aage Pedersen Værktøj kan give virksomheden
det professionelle svar på to hovedspørgsmål:
- Hvordan kan virksomheden
optimere produktionsapparatet?
- Hvor opstår der flaskehalse i
produktionsapparatet?
Når vi har fundet svarene på de to spørgsmål,
kan vi med vores kompetencer yde
den rette hjælp til at effektivisere produktionsapparatet,
så virksomheden kan øge
indtjeningen.
Hjælp hele døgnet
En stor ordre er lige blevet skrevet i ordrebogen,
og nu står virksomheden med et
konkret problem der skal løses her og nu
for at kunne producere produktet i den
rette mængde og til den fastsatte deadline.
Her kan Aage Pedersen Værktøj hjælpe
med at løse problemet. Vi er altid klar ved
telefonen og parate til at komme ud til
jeres virksomhed og løse den konkrete
opgave. Døgnservice kan vi ikke garantere,
men er der nogen ved telefonen når du
ringer, så bliver telefonen taget uanset
tidspunktet. Og vores sælgere besøger
virksomheden når det passer ind i kundernes
tidsplan. Så megen fleksibilitet, interesse
for vores arbejde og ydmyghed overfor
vores kunder skal der være plads til.
En stivnet arbejdstid fra 7:30 til 16:00 er
nemlig ikke godt nok. Og når værktøjet er
købt hos Aage Pedersen Værktøj er vores
hjælp selvfølgelig gratis.
Undervisning med i prisen
For Aage Pedersen Værktøj er det ikke
nok at sælge værktøj til en virksomhed.
Vi vil også undervise medarbejderne i at
bruge værktøjet korrekt. Vores motto er:
Vi leverer ikke kun hardware - vi underviser
også i software. Undervisningen koster
ikke virksomheden ekstra, for det er inkluderet
i prisen på værktøjet. Og det er uanset
om det tager en eller to dage at oplære
medarbejderne. Samtidig er vi en værdifuld
samarbejdspartner, som hele tiden er
på pletten og hjælper vores kunder med at
optimere produktionen med den bedste og
nyeste teknologi.
Vi sælger ikke bor -
vi sælger huller!
Det er ikke prisen på boret som er afgørende.
Det er prisen på det enkelte hul som
betyder noget. Vi konkurrerer på ydelsens
pris og værktøjets kvalitet. Vi udregner
hvor stor belastningsevne værktøjet har,
levetid og økonomi relateret til den aktuelle
produktion. Så antallet af huller har
betydning for hvilket bor vi mener, vil
være det bedste for netop din virksomhed.
Det har altid været vores erklærede politik,
at markedsføre produkter af høj kvalitet.
Det betyder ofte, at prisen isoleret set kan
virke ugunstig, men de sidste kroner er
givet godt ud i kraft af bedre standtider,
bedre overflader og større ensartethed af
produktet, hvilket er med til at give en
større processikkerhed.
Det er vanskeligt blot at sammenligne priser
og katalognumre. Det, som det dybest
set kommer an på, er ikke prisen for varen,
men hvad man får for de penge der er blevet
investeret i værktøjet.
Specielt udvalgte leverandører
Vores leverandører er specielt udvalgt for
deres produkter og deres knowhow for at
blive en del af vores salgsprogram. Det
betyder, at det ikke er alle og enhver som
bliver leverandør hos os. Det er noget man
skal gøre sig fortjent til ved at levere de
bedste produkter på verdensplan.
Vores leveringsprogram er blandt de bedste
i Europa, og vi sælger skærende værktøj
til alle slags opgaver og i alle slags
materialer. Vores leverandører findes både
inden - og udenfor landets grænser.
En stadig udvikling og forbedring af vores
kompetence er en forudsætning for, at
være den rigtige samarbejdspartner, og er
samtidig en garanti for at vores kunder bliver
tilbudt de bedste produkter og produktionsmetoder.
Derfor er det vigtigt, at vi
bliver ved med at øge kompetancerne og
vores medarbejdere flere gange om året er
til efteruddannelse hos vores leverandører.
Vi udvælger det bedste
Ud fra vores synspunkt er værktøjsfabrikanter
verden over en stor forretning, hvor
vi kan udvælge det bedste til netop jeres
virksomhed. Flere af vores kolleger er
bundet til deres egne produkter. Det mener
vi må være en svaghed, da et enkelt
mærke ikke nødvendigvis opfylder jeres
virksomheds krav.
Forskellige produktioner kan have brug for
forskellige løsninger. Og vi ser det som
vores fornemste opgave, at finde det bedste
værktøj blandt vores leverandører, for
at sikre den optimale løsning af den konkrete
opgave. Vi sælger værktøjet uden at
skele til produktnavnet. Hos os er det kvaliteten
som tæller.
Max 24 timer fra lager til produktion
Vi lagerfører de hyppigste anvendte produkter
i Sønderborg, og vores europæiske
leverandører kan levere værktøjet til dig
indenfor 24 timer. Vi mener, at det er vigtigt
med den korteste vej mellem producent,
leverandør og kunde, da det har positiv
betydning for hurtig levering og hurtigt
svar ved tekniske problemer. Samtidig sikrer
det også, at teknikere fra producenterne
hurtigt kan løse eventuelle problemer. I
særlige tilfælde er vi parate til at styre
lageret på virksomheden for at undgå stop
i produktionen.
Når en sælger er på kundebesøg, kan han
gå online med firmaets hovedserver i
Sønderborg og både tjekke lagerbeholdning
og bestille varer til kunden. Vores
kundebetjening er fastlagt ud fra nedskrevne
kvalitetskrav og kvalitetshåndbøger, så
uanset hvordan og hvilke varer du køber,
er du sikret en ensartet og høj kvalitet af
produkter, servicering og rådgivning.
Få de nyeste informationer på
www.aapv.dk
Hver dag arbejder vi på at hente de bedste
produkter fra de leverandører, der viser
den største styrke indenfor det relevante
område. Vi holder et vågent øje med
udviklingen hos leverandørerne, så vi altid
er sikre på, at vi sælger det nyeste og bedste
værktøj til vores kunder.
På vores hjemmeside www.aapv.dk kan du
følge med i vores seneste produktudvidelser
og markedsføringstiltag. Her kan du
hver dag klikke dig ind og hente informationer
og få et stort overblik over de nyeste
værktøjer og få et detaljeret indblik i de
tekniske detaljer. Vi opdaterer løbende
informationer og tilbud på de nyeste værktøjer
på markedet. Det er også her, vi stiller
vores egne erfaringer fra testresultater
til rådighed - resultater baseret på praktiske
forsøg hos kunderne.
Alle informationer om tilbud og tests kan
følges op med vores sælgere, der kan kontaktes
direkte via e-mail. Her kan der aftales
møder og besvares spørgsmål online.
På vores hjemmeside er der også en oversigt
over vores samarbejdspartnere og
leverandører i Europa.
 |
 |
|